Sensommer Zumba – dans dig sundere og gladere til fordel for børn og unge med kræft tæt inde på livet.
En række professionelle danseinstruktører fra Vild med Dans og danseinstruktører fra de 5 største nordsjællandske danseskoler stiller op i et kæmpe Zumba Event den 28. august i Frederiksborg Hallen, Hillerødr. Hele billetindtægten går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med børn og unge.
Hvert år får ca. 150 børn og 1.200 unge konstateret kræft. Og mange børn og unge bliver også berørt af kræft når deres far, mor eller søskende rammes. De skal have al den hjælp vi kan tilbyde dem, siger Henning Christensen, formand for De Danske Danseskoler.- Og det gør vi så med det vi er bedst til. Dans speder glæde, giver velvære og er en fantastisk god måde at komme i form på.
- Derfor vil vi igen give alle mulighed for at danse Zumba - lade energien fra de latinamerikanske rytmer smelte sammen med konditionstræning og dansetrin, siger Henning Christensen formand for De Danske Danseskoler.- Det er vores fjerde arrangement i år, og vores mål er at indsamle 1 mio. kr. til Kræftens Bekæmpelses arbejde med børn og unge. Alle kan deltage - der kræves ingen forudsætninger for at kunne danse – man får rigelig lejlighed til at lære trinene.
Jørgen Christensen fra VJC Dans er primus motor på eventen i Hillerød tilføjer; - Vi nærmer os så småt vintersæsonen, hvor mange danskere dyrker mere motion. Zumba eventet giver rig mulighed for nybegyndere at afprøve om denne form er velegnet. Alle andre som kender Zumba har til gengæld mulighed for at få endnu en festlig dag med effektiv konditionstræning med masser af smil på læberne, siger Jørgen Christensen. – Motion mindsker risikoen for at få kræft, derfor er det helt naturligt for os at støtte kampen mod kræft.
Vi har valgt at Zumba Fitness, fordi den kan danses alene og sammen med mange, siger Majken Samsøe Moghaddas, udviklingschef i Kræftens Bekæmpelse. - Salsa, mambo, raggaeton, marenque, m.m. kan danses uden partner. Den kan danses af gamle og unge, tykke og tynde. Gode dansere og dansere uden rytme og kondition. Det handler blot om at få pulsen op, kræftrisikoen ned, at give slip og have det meget, meget sjovt, siger Majken. – Og bliver man træt, er der mulighed for at sidde ned og nyde alle danserne. Kom og vær med og få Danmark til at danse. Du får motion, goodie bag fra Pure Lime, tank top og en masse positiv energi. Billetterne kan købes over billetnet.
Fakta:
Kræftens Bekæmpelses nye kampagne DANCE for LIFE har til formål at få danskerne til at danse mere. DANCE for LIFE handler ikke kun om at få pulsen op og kræftrisikoen ned. Det handler lige så meget om at have det sjovt. Velvære!
De Danske Danseskoler og Kræftens Bekæmpelse har derfor indledt et samarbejde i form af flere større landsdækkende danseevents. Alle danseskoler rundt i landet tager del i indsamlingen til fordel for børn og unge. De Danske Danseskoler håber, at man i løbet af 2011 vil runde 1 mio. kr.
Støt vores sponsorer - de støtter os...


|