Nyheder

Britt Bendixen - en stor personlighed er gået bort.

 

Det var med stor sorg, at vi lørdag aften fik meddelelse om at Britt Bendixen ikke var blandt os mere. Britt var i mere end 60 år medlem af De Danske Danseskoler DDD, og blev fejret på DDD´s kongres i 2021.

 

Britt Bendixen – en stor personlighed er gået bort.

Det var med stor sorg, at vi lørdag aften fik meddelelse om at Britt Bendixen ikke var blandt os mere. Britt var i mere end 60 år medlem af De Danske Danseskoler DDD, og blev fejret på DDD´s kongres i 2021.

Det er et stort tab for DDD, dans i Danmark, som Britt har været en del af, og sat sit præg på.

Britt blev uddannet Danselærer som 19-årig, Britts passion for dans, var stor, det gav hun udtryk for igennem mange år, med at være en af Danmarks bedste dansere og koreografer på blandt andet Cirkusrevyen i flere år samt indenfor teaterverdenen med opsætning af forskellige musicals.

Britt var igennem tiden DOF / DDD superstar med undervisning i Jazzballet & Shows på utallige kongresser i Danmark til stor glæde for mange kolleger og deres elever. Britt var en pionær indenfor alle dansestilarter, Britts viden var enorm, et leksikon om dans.

Britt videreførte Pejsegården efter sine forældre Mitzi og Frode Bendixen, hvor der var fuld fart på undervisning i flere sale. Britt satte hurtigt sit præg på Pejsegården, med glæde, fart og dynamik, Pejsegården i Husum var ”glædens hus”.

Britt har igennem årene opfostret mange turneringsdanser. Britt havde evnen til at kunne løfte en begynderdanser til verdensmester. Det var udstråling, glæden igennem musikken, som Britt mestrede.

I mere end 17 sæsoner var Britt dommer på fredagens danseudsendelser Vild med Dans, her formåede Britt på sin egen måde at kommenterer dansen, som gik helt ind i stuerne hjemme foran Tv-skærmen.

Britt Bendixen var en stor personlighed. Der var en Britt Bendixen, - der vil aldrig komme en Britt Bendixen igen.

Sender vores tanker til Marianne & Niclas samt familien.

Tak for dansen Britt – Tak for alt hvad du gav og lærte os.

Ære være dit minde.

Henning Christensen

Formand DDD